Er jeg en ignorant, en verdensfjern og ufølsom borger i et globaliseret samfund, hvis jeg nu giver mig til at skrive om noget andet end flygtningekrisen? Der er flere grunde til, at jeg IKKE vil skrive om flygtningekrisen. Først og fremmest den, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal mene om den. Jeg hører, læser og følger med, så godt jeg kan. Men hver gang jeg tror, at "nu har jeg det" - så kommer der nye oplysninger og forplumrer min hårdt tilkæmpede "mening" - så-e - jeg venter og ser, hvad der sker.
En anden grund er, at jeg synes, der er ret så mange mennesker, som har mere forstand på den end jeg, der udtaler sig og skriver om den. Så hvis jeg også vil ytre mig om den, kan det kun være for at være med på beat'et. Endskønt der er ret så mange mennesker, for hvem dette ikke er et kriterium, der afholder dem fra at mene noget.
Så har jeg også tænkt, at jeg i min pensioniststatus vel må have oppebåret visse privilegier, såsom ikke at mene noget om et eller andet. Skønt det er en temmelig mærkelig følelse - som at befinde sig i ingenmandsland. Men faktisk er det en ret befriende ting, sådan at træde nogle skridt tilbage og se ud over landet - eller verdensdelen, og se, hvordan mennesker flytter sig.
For det er ikke kun flygtningestrømmen, der flytter sig. Det er også menneskers holdninger. Danskernes. Hvad de mente lige for lidt siden, mener de ikke i dag - for der har været nogle billeder, som "man skulle være et ufølsomt bæst for ikke at blive rørt af"! Og en indsamling, som viste danskernes gode offervilje. Og selv dem, som for 14 dage siden mente, at "vi kan ikke redde hele verden", mener i dag, at "vi bliver nødt til også at tage vores part".
Nu har jeg jo så heldigvis sagt, at jeg ikke vil skrive om flygtningekrisen, så man skal ikke beskylde mig for at mene noget om den. Næh nej, - det, jeg mener noget om, er, hvordan danskerne gebærder sig i denne "krise". For hvor er der dog mange beskyldninger og klichéer, som flyver én om ørerne.
Eksempler:
* Vi kan ikke redde hele verden
* Hvorfor er det pludselig tilladt at gå på en motorvej?
* Jeg kunne have 6 syrere i min bil, så jeg skyndte mig til Rødby
* Jeg ville give dem vand, men de kastede de fulde flasker væk
* Skal jeg rydde et værelse ovenpå, der kan vist godt bo en familie med far, mor og 3 børn?
* Kolding kommune har indlejet flygtninge på firestjernede hoteller
* Hele hans familie er dræbt, forældre, hustru og børn - nu har han blot en fætter i Sverige
* De har alle sammen sjovt nok familier i Sverige
* Vi vil ikke have dem her i Danmark, men vi bliver sure, når de heller ikke vil være her.
* De er utaknemmelige
* Grænsekontrol
* De stakkels, stakkels mennesker
* De har mobiltelefoner, så de er ikke fattige
* Det er de rige, der kommer herop, de fattige har ikke råd
* Nærområderne
Det ser ud, som om danskernes velvilje er stor i disse dage. Og vi røres og føler med. For vi er et ordentligt folkefærd. Lige indtil der sker noget andet. Blot ét menneskes fejltrin eller "terror", så vender stemningen. For det er ikke mere end nogle få måneder siden, at "Danmark var udsat for terror", og hvor politi, PET, religiøse ledere og diverse hjælpeorganisationer gjorde ALT, hvad de kunne, for at identificere og holde eventuelle terrorister ude. Og det VAR en helt igennem ulykkelig situation. Men det var ét menneske, der stod bag - selv om der så også var en baggrundsgruppe.
Men hvis ét menneske i morgen begår en terrorlignende handling - er det så slut med velviljen?
Søren Kierkegaard kunne ikke fordrage alt, der havde med "massserne" at gøre. Og jeg har lært noget væsentligt af ham. Masser består af enkeltindivider, og enkeltindivider er ansvarlige, - det er masser ikke - slet ikke en opportunistisk stemningsfyldt en af slagsen.
Og den kan vende, lige så hurtigt som "sort sol" over marsken!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar