Glædelig adventstid

"Jesus er kommet til jorden for at gøre Guds vilje, og Guds vilje er, at han skal få mennesker til at "se". Han skal åbne deres åndelige sanser, så de kan opleve Guds virkelighed og blive ét med den, blive det, de er bestemt til at være". Sådan skriver Lene Højholdt i sin bog "Vejen - meditativ fordybelse i Johannesevangeliet. (s.88)

I denne tid går vi og venter på, at Jesus atter bliver født julenat.

I denne tid - adventstiden - Jesu snarlige komme til verden.  Han vil åbne vore åndelige sanser, så vi kan opleve Guds virkelighed. Her ind under jul spørger vi hinanden, om vi er i julestemning. Julestemning? Hvad er det for noget? Det er processen, som vi befinder os i, når vi lader Gud åbne vore åndelige sanser, så vi kan opleve hans virkelighed.  Når vi mærker  alle følelser samle sig i brystet, og vi erkender, at vi er der, hvor vi skal være - og at vi virkelig KAN forenes med Guds virkelighed.

Går vi og venter - ventetiden er: Sødmefyldt, fuld af glæde, forventning - og forundring - og også det stille forsigtigt spørgende: Gælder det også MIG? Ja, jeg hører, at det gælder alle - ALLE, som lytter og drages mod det, som vi er bestemt til at være. Alt det mørke i mig og hos mig må vige, fordi jeg må komme til lyset. Jeg må bære det mørke, jeg har i mig, frem i lyset, - frem til lyset. Holde det frem mod lyset. Og dér, i lyset, svinder mørket bort. I Guds virkelighed.

Atter - hvert eneste år hører vi de samme fortællinger om barnet i stalden i Betlehem. Hvert år - og godt for det, for vi glemmer så let. Atter gentages fortællingen. Atter skal Han få mig til at "se". Se hans virkelighed, og i DET lys se mig selv, se min virkelige bestemmelse, se hvem jeg er bestemt til at være, se mit virkelige jeg. Se mig selv i Hans lys, i hans virkelighed.

Bliver født julenat - denne magiske nat, hvor naturlovene blev brudt, Kan jeg tro det? Tør jeg tro det? I denne tid, hvor Gud vil åbne mine åndelige sanser, bliver spørgsmålenes normale tøven fejet væk, og der bliver tilbage kun én stor og forunderlig glæde. Glimtvis begyndte denne glæde, og i adventstidens proces forstærkes den hver eneste dag, hvor jeg efterhånden forstår det under det var, og er, at Gud lod sin søn komme til Jorden.

"Hvis Gudsbilledet vågner i et menneske, vil det i ånden for evigt være forenet med Gud - det gælder også i den fysiske død; så kan intet rive det ud af Guds hånd". (s 88)

I Guds hånd - et dejligt og enkelt billede på, at jeg er der, hvor jeg skal være. Jeg behøver ikke spørge: Hvordan skal det gå til? Jeg behøver blot at lade ham åbne mine åndelige sanser, jeg behøver ikke gøre noget som helst, blot modtage og lade Ham fylde mig med sin virkelighed.

Glædelig adventstid.