tirsdag den 4. marts 2014

Landmanden og hans sexliv.

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/MidtVest/2014/03/04/070710.htm

Sexolog skal hjælpe landmænd med parforholdet, hedder artiklens overskrift.

Jamen hvorfor skal de nu det?? Jo jo, det viser sig, at landmænd går mere op i deres gård end i deres koner. Og de skal lære at sætte tid af til konen!!

Igen et af de indlæg, hvor jeg tager mig til hovedet. Af rigtig mange grunde.

Kunne det tænkes, at det er vilkårene for en landmand, at han skal arbejde, når han skal arbejde? Dvs så, når det er vejr til det, høste når det er vejr til det, malke når køerne trænger, fodre når det er fodringstid - bare lige for at nævne et par eksempler.

Kunne det tænkes, at det var konen, som skulle tage og indstille sig på, at det er en landmand, hun er gift med, og at romantikken ikke kan forventes at indfinde sig, når det er fodringstid?

Kunne det tænkes, at konen har valgt en landmand, fordi han har et erhverv, som smitter af på hans personlighed? Eller at han netop p.g.a. denne personlighed har valgt netop dette erhverv?

Kunne det tænkes, at fruen hjælper til i landbruget, så der kunne skabes tid til romantik?

Kunne det tænkes, at en lang række erhverv fordrer, at der arbejdes, når der skal arbejdes - f. eks. langturschauffører, borebisser, forretningsmænd.?

Kunne det også tænkes, at kvinden kan have det på samme måde? Med sit arbejde? Og - derudover - med at få hjemmet til at hænge sammen med børnepasning og alt øvrigt?

Kunne det i øvrigt tænkes, at landmanden og hans kone er godt tilfredse med, som det er? Og at de godt selv kan finde ud af, hvornår romantikken skal indfinde sig?

Hvad skal det nu til for at fokusere på landmænd og romantik?

Landbo Limfjord er et rådgivningscenter, som vil komme med gode råd til landmænd. En af deres konsulenter udtaler, at hun ikke tror, landmænd er dårlige til at vise deres følelser, men at de "har større udfordringer" end så mange andre erhverv.

Hø hø, jeg kalder det brødnid! Jamen, de skal jo også leve - altså rådgivningsfirmaerne. For historien melder intet om, hvem der er utilfreds med tingenes tilstand. Blot at landmanden "har større udfordringer" i forhold til parforholdet. Jo, godaw du, og min bare røw!

Jeg skal da lige hilse og sige, at børnefamilierne er de mest trængte, hvad angår tid til romantik i parforholdet. Og småbørnsfamilier, hvor begge parter er udearbejdende - og hvilke småbørnsfamilier er ikke det nu om dage?

Men well - enhver faggruppe har jo da lov til at fokusere på egne behov. Og få gode ideer til løsning af disse. Men på mig virker det grinagtigt, at lige præcis landmanden skulle have "større udfordringer" end så mange andre. Men nu er jeg heller ikke landbokone. Jeg er købmandsdatter, med en far og en mor, der arbejdede røven ud af en vis legemsdel for at få alt til at hænge sammen. Men som - på trods af "større udfordringer" dog fik 4 børn, og holdt sammen til deres dages ende, i lyst og i nød - og havde stor kærlighed til hinanden, selv om "udfordringerne" var store.

Og så har jeg det også lidt sådan, at jeg ikke kan se 100 landmænd for mig, der tropper op til et sådant møde, for at høre om, hvad de skal gøre anderledes og bedre. Så hvis der kommer nogen, er det nok konerne - altså dem, der ikke er medhjælpende hustruer, men har deres eget erhverv - inde i byen. Har jeg fordomme? Overhovedet ikke!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar