Jeg er lige blevet færdig med at læse Dan Browns seneste bog Inferno. Egentlig ville jeg ikke bruge tid på at læse den, men så købte jeg den alligevel, fordi jeg tænker, at der bliver en allerhelvedes ballade om hans helvedesbog. Som der blev efter Da Vinci Mysteriet.
Well, den var bedre end forventet. Som krimi. Der er et hæsblæsende tempo over den, men det meste af bogen handler også om at undgå de onde og at nå frem til at redde verden i tide. Dog er det lidt uklart, hvem der er de onde, eller rettere - de gode kan vise sig at være onde og omvendt. Desværre har Dan Brown ikke klaret disse kneb med troværdighed. Jeg troede lissom ik rigtig på hans personer. Lad os se, om det bliver bedre, når den bliver filmatiseret!
Og så synes Dan Brown, at han for skams skyld skal indføre os lidt i Dantes Inferno fra Den Guddommelig Komedie, når han nu alligevel drister sig til at kalde sin bog Inferno som Dante. Og henlægger sin historie til Firenze, Dantes fødeby. Ja o.k. så er det kryptiske denne gang også indlagt i nogle af Dantes vers fra Inferno. Som altså den verdensberømte Langdon skal opklare, inden det er for sent.
Men hovedtemaet kan jeg faktisk godt lide: Befolkningseksplosionen er nu så stor, at vi er en truet dyreart. Kan det derfor være i orden at ofre dele af menneskeheden, for at arten menneske i det hele taget kan overleve? Muligvis kan man også skære det ned til: Helliger målet midlet?
I bogen fremgår det, at naturen selv hidtil har sørget for at holde befolkningstallet på et acceptabelt niveau, bl.a. spiller den sorte død - pesten - en væsentlig rolle i bogen, fordi en tredjedel af menneskene i Europa døde af pesten. Men det er paradoksalt, at i takt med at vi er blevet dygtigere til at holde liv i syge og at afhjælpe sygdomme, er der mere end nogensinde brug for at begrænse befolkningstilvæksten. Hævder altså Dan Brown i Inferno.
Her gik jeg og troede, at co2-problemerne var vores største trussel, med den globale opvarmning, smeltning af polerne, oversvømmelser og hvad deraf følger. Eller Mellemøstens fortvivlede forsøg på at finde egne ben i en mystisk blanding af lede ved diktaturer, som så erstattes af andre former for totalitær ledelse - og hvad det kan føre til som "vi" evt. bliver blandet ind i, eller selv blander os ind i. Og Vestens forbløffede opvågnen ved at se et Kina som brager frem på alle fronter. Eller frygten for at ikke-demokratiske lande udvikler atomvåben og/eller bakteriologiske våben. Det sidste er det nyeste, men er det endnu et "ulven kommer", som i Irak?
Jeg tror på menneskets overlevelsesevne. For mit indre blik ser jeg et Canada som er ca på størrelse med USA. Og mens der bor godt 300 millioner mennesker i USA, bor der vel godt 30 millioner mennesker i Canada. Men der er også ubeboeligt i langt det meste af landet. Endnu da. Kan hænde det ændrer sig.
Jeg ved ikke, om overbefolkningen er et stort problem. Selvfølgelig ved jeg, at det er et kæmpe problem i U-landene, og der er vel ikke mange steder, hvor man tør gå så drastisk til værks som i Kina og indføre et-barns-politik. Men jeg anser det mere for at være et ressourcefordelingsproblem, et politisk og humanitært problem, et religiøst problem. Jeg håber inderligt, at den katolske kirke snart vil tillade prævention så vi kan være en måske lidt for vellykket missionering i Afrika bekendt.
Men Dan Browns bog Inferno? Det er bare en krimi! Og i Firenze er de glade, for de seneste år er turismen gået ned ad bakke, så nu er man begyndt at lave pakkeløsninger a la "I Dantes fodspor" - eller "Ture rundt om Dan Browns Inferno".
Men at Dante med sit Inferno kunne få hele den kristne kirke til at overtage sit verdensbillede med helvede, skærsild, limbo, lutring osv til følge fra middelalderen og næsten helt op til vor tid - se DET er utroligt!! Omend en helt anden sag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar