tirsdag den 13. august 2019

Om at sige undskyld.

Så blev ordet sagt fra landets statsminister, efter at flere af de foregående IKKE ville udtale det: UNDSKYLD!

Hvorfor er det/har det været en omstridt sag? Ikke kun i denne, men også i en del andre sager, f. eks. Thulesagen, og sagen om Danmarks rolle på De Vestindiske Øer.

Overfladisk set kan man sige: Når nu ofrene - og i dette tilfælde oveni købet nogle nulevende - åbenbart ønsker en undskyldning, skal de så ikke have det? Hvad kan der være i vejen for det?

Men hvad betyder UNDSKYLD? Ja, det handler jo om begreberne skyld, tilgivelse og ansvar. Da jeg var barn, forlangte min far engang, hvor jeg havde gjort noget forkert overfor min lillebror, at jeg skulle sige: Om forladelse. Ikke at man kunne få mig til at sige det. Og det var slet ikke, fordi jeg ikke erkendte min egen fejl. Nej, det var selve ordene "om forladelse". For det var så fremmedartede ord, som jeg heller ikke helt forstod, så sådanne ord kunne jeg da umuligt tage i min mund.

Hvad så med undskyld? Hurdelen ligger for mig i, at ordet bruges i personlige relationer, - det ene menneske overfor det andet. At den enkelte kan bede skadevolderen om en undskyldning, for dermed at få fastslået skadevolderens ansvarlighed, og hans indrømmelse heraf.  Eller at skadevolderen med ordet undskyld kan bede offeret om tilgivelse for den ugerning, der er begået imod ham,  eller den uret, han har lidt.

Og det er også en af argumenterne for IKKE at kunne give en undskyldning, at "staten" ikke kan undskylde på andres vegne. Det bliver så  blot en udvendig manifestation.

Men i sagen om godhavnsdrengene, hvem er da den skyldige? Når vi går videre fra forstandere, lærere, pædagoger, tilsynsførende osv osv - ja, så ER det i sidste ende staten, som bærer ansvaret. Det ville langt have været at foretrække, at de krænkere, som stadig lever, havde været dem, som sagde undskyld. Om nogen har gjort det, ved jeg ikke. Og det ville næppe heller komme til offentlighedens kendskab.

Men det er jo ikke nok, for i denne sag er der MANGE krænkere - som i sidste ende fører til staten, som ikke har forvaltet sit ansvar ordentligt.

Hvis staten, med sit undskyld, udtalt af statsminister Mette Frederiksen, virkelig MENER sit undskyld, så må "den" også mene, at den skal føre sagen til dørs. Der ville være substans i dette undskyld, hvis Mette Frederiksen så i samme ombæring ville udtale, at staten selvfølgelig gør, hvad den har pligt til, når/hvis de skadelidte efterfølgende ville stille retslige krav om erstatning - nemlig at imødekomme disse krav, efter rettens anbefalinger.

Der har været talt meget om, at en af grundene til det hidtil manglende undskyld er, at dette ville kunne danne præcedens. Hertil er der kun at sige: Nå - men hvis det er det rigtige at gøre, så må det være sådan. Også selv om man aldrig med økonomi vil kunne læge de sår, som mange års krænkelser har medført. Men det ville være et substantielt bevis på, at staten MENER dette UNDSKYLD - mere end at det blot bliver en udvendig manifestation, som ser godt ud! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar