lørdag den 16. marts 2019

Ghita Nørby - Ægte møde eller pænhed?

Kan det da ikke være totalt ligegyldigt at kaste sig ind i denne diskussion? Alle medier har en mening om dette interview, og tager stilling for eller imod Ghita Nørby. Er det ikke bare "dagens sladder" og "dagens forargelse", der her er på spil?

Når jeg får lyst til at skrive om det, hænger det sammen med, at der er langt mere på spil, end dagens sladder og forargelse. For mig at se handler det meget mere om, hvad det vil sige at være til stede overfor et andet menneske. 

En af de filosoffer, jeg vender tilbage til gang på gang, er den østrigsk-jødiske filosof Martin Buber. Bubers vigtigste værk hedder "Jeg og du". Det, Buber vil sige med denne titel, er, at et menneske først bliver til et "jeg" eller en person, i og med at det opfattes og accepteres af andre mennesker som den, det er.

Det er farligt at give sig i lag med andre mennesker. Tryggere og sikrere at blive inden døre, ikke at skulle forholde sig til nogen. Og sådanne dage kan vi alle have brug for nu og da.

Men livet bliver først til i samvær med andre. Livet skal sættes på prøve og leves mellem mennesker. Der skal ikke spares på livet bag nedrullede gardiner. Livet skal bides i låret, som Benny Andersen udtrykker det.

Når et jeg møder et du kan der ske mirakler. Hvis vi sætter livet på spil. Ikke hvis vi lever det sikre liv, hvor vi ikke lader os ophidse, hvor vi blot er pæne og korrekte, aldrig bliver vrede, aldrig overstadige, går over gevind,  eller risikerer at forløbe os.  Hvor intet virkeligt kan røre os, fordi vi HAR besluttet, hvad vi mener om livets store spørgsmål.

Men der kan ske det mirakel, at der opstår et møde. Et ægte Bubersk møde. Som forandrer vort liv. Som ændrer vejen. Som rykker ved vore fastmonterede holdninger. Som kommer ind til kernen i livets saft og kraft. Som tvinger os til at tænke om igen. Eller gør os klogere. Eller får blodet i os til at rulle lidt lettere og hurtigere. Som får træernes blade til at synes grønnere.

Når to mennesker snakker med hinanden, er det ikke en relation, men et forhold, der opstår, siger Martin Buber. Hvis vi vel at mærke tør betragte den anden, du'et, som andet og mere end et det. Det er ikke længere et subjekt, der betragter et objekt, men der er to subjekter, der fører en fælles samtale. De åbner for sig selv, og lader den anden komme ind i deres subjektive rum. Man kan undertiden have et jeg-det-forhold til et andet menneske, men man kan kun blive et ægte jeg i relation til den anden som et du, hvor jeget helt er udleveret til den anden i fri og åben dialog. Det specifikt menneskelige er ikke jeget, men forholdet mellem jeget og duet.

Og ja - det kan være farligt, i betydningen at det kan rykke ved noget, som vi måske helst ville have skulle slumre sødt og uberørt.  Vi udsætter os selv derved. Vi gør os også sårbare. Og vi slipper frivilligt kontrollen, og det er der rigtig mange af os, som absolut ikke er vant til.

Det betyder ikke, at vi ikke må være besindige, afbalancerede mennesker, og at vi bare kan vade ind over andre menneskers grænser. Slet ikke. Men det betyder, at vi kommer med alt det, som er os selv, og at vi tror på, at hvis vi vil leve et autentisk liv, så møder vi den anden i åbenhed og tillid og med hele vort væsen.

Det er ikke ethvert menneske, man kan det overfor, men som Løgstrup siger, er vi alle født med en grundlæggende tillid til andre mennesker. Det er først, hvis vi får grund til at være forbeholdne, at vi bliver det. Og det er heller ikke ethvert samvær med en anden, der bliver til et Bubersk møde.

Men når det sker, er det en salighed. Det er dér, livet bliver til. Det er dér, troen på livet genopleves. Det er dér, meningen med livet kan udfolde sig. Det har aldrig noget at gøre med at få RET, og det har heller ikke noget at gøre med at ville omvende den anden. Nej, det er mødet selv, der bliver det overraskende og uforudsigelige - og det jublende glade.

Men det kræver, at vi tør!

Form og indhold hænger sammen. Man kan ikke få et "ægte møde" i stand, under de forhold, som Iben Maria Zeuthen møder Ghita Nørby med. Og det øjner Ghitas trænede kunstnerblik på et splitsekund.
Men Iben forstår det ikke! Hun har tænkt sig at NØJES! Ak, hvor sørgeligt, når hun kunne have fået ALT!!!!!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar