Bullet Journal - en nybegynders lommefilosofiske overvejelser

Hvad er det gode ved at lave lister over alverdens ting? Det er vel det første spørgsmål, man må stille sig selv, når man overvejer at begynde på BuJo (jeg blev belært om, at forkortelsen af Bullet Journal IKKE er BJ - det kan misforstås over i noget "frækt" noget - ja, undskyld, det havde jeg overhovedet ikke tænkt på).

Altså: Hvad er det gode?

1. Primært en idiosynkratisk følelse, nærmest en TVANGstanke
Hvad betyder "idiosynkrasi"? Idiosynkrasi (gr. ιδιοσυγκρασία idiosynkrasia: idio, egen + syn, sammen + krasia, blanding) er et fremmedord der betyder "noget som er særegent for en enkelt person eller gruppe og som forhindrer denne person eller gruppe i at blive beskrevet gennem en regel eller ved hjælp af en kategori". Det kan også beskrives som en persons modvilje i forhold til en person, et begreb eller en ting.

Eksempel: "Chefen afviste kategorisk at møde før klokken 9, at ansætte brunetter og at beskæftige sig med detaljer såsom regnskaber. Disse idiosynkrasier førte i sidste ende til firmaets bankerot."

Så langt Wikipedia. Jeg synes nu ikke, deres definition er særlig brugbar. Jeg vil nok hellere oversætte ordet således: En tilsyneladende ubegrundet afstandtagen fra - eller omvendt hang til noget.

Denne HANG til listeføring kan være SÅ dejlig at få tilfredsstillet, og endda samtidig få tilfredsstillet et kreativt behov. 

2. Hvad der er nedskrevet, fylder ikke i mit hoved. Jeg behøver så ikke at gå og huske på alt dette. Det er en stor fordel.

3. Min trang til "at tegne, udsmykke, være kreativ med farver, former osv bliver her opfyldt. Man kan tegne, male, klistre, sætte ind osv lige så tosset, man gider. Det er jo skønt, og nok mest en pigeting, og kan være en af grundene til, at der tilsyneladende ikke er mange mænd, der bruger BuJo. Eller man kan liste op i streng ordentlighed, hvad der også tiltaler mange. Man bestemmer selv.

4. Forenkling. Samling af alle mine tidligere lister på ét sted. Det er i hvert fald en stor fordel for mig. Men jeg har også fundet ud af, hvad jeg IKKE gider bruge (spilde) tid på, f. eks. selvfølgelige ting, ting der siger sig selv, og rutinemæssige opgaver, som jeg udfører med faste intervaller eller dagligt.

Hvad er det dårlige? Nej, jeg vil hellere kalde dette punkt: Hvad er det BETÆNKELIGE ved at lave BuJO?

1. At give efter for en idiosynkratisk følelse, se under pkt. 1 ovenfor Måske forstærker brugen af BuJo mine idiosynkratiske tilbøjeligheder. Det er ikke så godt. Det kan virke helt autistisk, i værste fald. Og det at have hang til at lave lister kan gå hen og blive en besættelse. Så har det taget overhånd. Jeg har set folk spørge andre på diverse netsider, hvilke lister, de bør lave. Hvis det ikke udspringer af et behov hos den enkelte, så forstår jeg ikke rigtig ideen.

2. At man bilder sig selv ind, at man har styr på sit liv. Som om "liv" kan være i nogle lister
Jeg lærte som ca 17-årig at systematisere mit arbejde. Det lærte jeg, da jeg var ung pige i huset hos min tidligere engelsklærerinde. Jeg havde en notesbog, der beskrev daglige gøremål, ugentlige gøremål og månedlige gøremål. Dertil kom alt det løse, samt pasning af to børn. Jow jow, jeg lærte nødvendigheden af at systematisere. Det kom mig senere i høj grad til hjælp. Dels som mangeårig leder af en institution, dels som mor med 3 børn, fuldtidsjob, aftenjobs - og i mange år som enlig mor. Det var en stor hjælp at kunne systematisere, hvilket bl.a. indebar lister over alverdens ting. MEN - det dur ikke, hvis man stirrer sig blind på sine lister, så man går glip af det liv, eller de muligheder for spontan livsudfoldelse, som byder sig til nærmest dagligt. Og at man ligefrem kan få det helt dårligt, hvis det, man havde sat sig for, ikke kan blive opfyldt.

3. At man afskærer sig fra spontanitetens velsignelser. Jeg har i mange år hyldet denne devise, som jeg lærte af et klogt menneske: Hvis man når alt, hvad man har sat sig for, har man sat sig for lidt for. Det er så den gammeldags dyds- og arbejdsetik, der her slår igennem. Min pointe er, at det er godt med systematisering, MEN man skal kunne afvige. Levet, spontant liv er i min verden bedre end planlagt, oplistet liv. Som livet blev for mig, hvor jeg de seneste ca 10 år har været kronisk smertepatient samt "udstyret" med forskellige fysiske lidelser, har jeg lært en anden lektie, nemlig denne: Glæd dig alt, hvad du formår, over alt det lidt, du når. Taget fra et gruk af Piet Hein. .

4. At der går kage i det, hvis man glemmer at skrive ting ned. Kan udarte til hysteri i værste fald.
Visse lister kræver, at man skriver tit, nogle gange dagligt, og at man ikke må glemme at gøre det. F. eks. hvis man fører regnskab. Så er ens liste ang. regnskab straks blevet gjort ubrugbar.

5. At man ikke TØR kaste sig ud i det usikre liv. Det giver en pseudosikkerhed at føre BuJo.
For et menneske, som har meget brug for sikkerhed, kan det være et problem at bruge BuJo. Man skal jo så lære at TURDE det uplanlagte og uoplistede liv. Jeg kender mennesker, som bliver helt nervøse, hvis der ikke står noget i deres kalender. Det er, som om livets mening kan aflæses i, hvor meget du "skal"! Det vil jeg kraftigt advare imod. Hvis man har det sådan, vil jeg anbefale Søren Kierkegaard: Af alle latterlige ting i verden, synes det mig aller latterligst at have travlt.
(Af Enten - Eller, »Diapsalmata«, , SKS bd. 2, s. 33 - hele afsnittet kan også findes på nettet ved at søge på citatet). 

Disse overvejelser efter ca halvanden måneds brug af Bullet Journal!
Kommentarer modtages gerne!