- De skulle gøre noget gymnastik.

- De skulle gøre noget gymnastik.
- Hvorledes det?

Ordvekslingen findes til i morgen, onsdag d. 4. januar, på den Storm P kalender, jeg har fået i julegave af et par gode venner. Der sidder en mandsperson, enormt overvægtig, på en stol, og foran ham, let foroverbøjet, står en pænt slank mand. Det er naturligvis den slanke mand, som udtaler første sætning.

Er den sjov?

Det ved jeg godt! Pr. definition: Ja! For Storm P var sjov! Det ved da enhver! Den er også alvorlig - hvad enhver jo OGSÅ ved, for "den der kun ta'r spøg for spøg..." osv. Men hvorfor i det hele taget skriver Storm P sådan?

Det ved jeg også godt! Det er fordi, den slanke mand mener om sig selv, at han ved, hvad den overvægtige skulle tage og gøre. Nu er der ingen af os, der ved noget som helst om, hvorvidt den overvægtige har spurgt den slanke til råds. Men hans svar kunne dog tyde på, at det ingenlunde er tilfældet. Det vil altså sige, at den slanke - sådan helt af sig selv og ud i luften,  har tilladt sig at fortælle den overvægtige, hvad han skulle gøre. Hvorfor gør han det?

Det ved jeg godt! Det er fordi, han ikke kan lade være. Verden er fuld af velmenende mennesker, som fortæller andre, hvad de skulle tage og gøre. De føler sig gode ved det. Hjælpsomme. Giver gode råd. Kommer en nødstedt til undsætning. For der er jo da ingen mennesker, som ligefrem gerne VIL være overvægtig, vel? Så vi må hellere komme med forslag til en ændring. Kan man det til en vildtfremmed?

Det ved jeg godt! Det ikke blot KAN man, man SKAL. Privatlivssfæren har rykket sig 7 mile siden jeg var barn. I dag er der ikke meget, der hører til privatlivssfæren. Men der er gode grunde hertil: VI ANDRE skal jo betale for det, med alle de følgesygdomme, en overvægtig får. Medmindre vi snart får skabt en sundhedslov, som indeholder regler om, at folk SELV må betale for deres følgesygdomme til bl.a. overvægt.

Nu er der heller ingen af os, der ved, om de to er hinanden vildtfremmede. Det kunne dog tyde på det, idet de er "De's". Og dog! I dagens Danmark er flere og flere begyndt at sige De til flere og flere. En uskik, men det kan man læse om i et af mine andre blogindlæg.

Men nu til den siddende overvægtiges spørgsmål. Hvorledes skulle det gå til?

Det ved jeg godt! Jeg har endda indtil flere gode forslag.
* Han kunne prøve med siddende gymnastik. Kommunen stiller gratis en skærm op hjemme hos én selv, og så skræddersyr de et øvelsesprogram til én, og så kan man i ro og mag træne, når det passer én.
* Han kunne prøve at rejse sig op fra stolen og sætte sig igen - 10 gange, det er dog altid noget.
* Han kunne også prøve at gå et stykke - og så sætte sig, når han ikke kan mere.
* Han kunne prøve vandgymnastik. Her vil hans vægt ikke mærkes ret meget, så han ville kunne træne meget mere. Og hvis han skammer sig over sin overvægt, findes der hold for ligestillede, som han kan komme på.

Men den overvægtiges svar på spørgsmålet tyder på, at han helt har givet op. Hvorfor har han det?

Det ved jeg også godt! Han er ikke i stand til at forestille sig, at han overhovedet skulle kunne lave gymnastik. Så de to mænd taler sammen, men taler totalt forbi hinanden. Eller - det gør de ikke, - de taler bare ud fra hver sin verden, som den anden nok slet ikke kan sætte sig ind i.

Og DET er Storm P's pointe!
Det ved da enhver!!!