mandag den 10. december 2012

Kvindefølelser og deres udtryk...

Kvinder har ry for at snakke en del mere end mænd, og at bruge flere ord end mænd, når de vil fortælle noget. Skønt det er en generalisering, så er det min erfaring, at der er noget om det. Engang imellem støder jeg så på kvinder - ofte yngre kvinder - som snakker ualmindelig meget og bruger ualmindelig mange ord. Og når jeg så begynder at lytte godt efter, så hører jeg nogle hormoner, der rasler rundt i kroppen. Jeg hører store følelser, som har svært ved at blive forløst. Eller jeg hører sentimentalitet,  ophævet til helt særlige, specielle temaer, som kun denne ene person nogensinde har været, og kommer ud for.

Jeg har det lige sådan med de store operaer. Der er et ganske lille spring mellem den store, eviggyldige og eksistentielle operas temaer og musik, og til den bliver sentimental og ligner en  ugebladskarrikatur af svulmende følelser.

Der er mennesker, som lever på det jævne. Deres liv forløber som  en lige linje, som kun bugter sig en anelse enkelte steder. Og der er mennesker, hvis liv udelukkende består af zig-zagbevægelser i én uendelighed. Som hele tiden lever på randen af en vulkan, der kan komme i udbrud når som helst.

De mennesker, hvis liv er som en lige linje, har tilsyneladende et roligt og tilfredsstillende liv. Zig-zagmenneskenes liv er aldrig roligt, og oftest heller ikke helt tilfredsstillende.

De første kaster sig ikke ud i ting, de ikke kan overskue, og holder sig helst til det kendte og prøvede. De sidste kan ikke mærke, at de lever, hvis ikke der altid er lidt eller meget kaos i deres liv. De første kan være kedelige og tryghedsskabende. De sidste spændende og urovækkende.

Kan være. Eller også noget helt andet...

Men den, som ikke til sine tider svulmer for meget, svulmer visselig til alle tider for lidt i sine følelser og deres udtryk. Det er godt at lære at beherske sine udtryk, men det er ikke godt at aflære at give udtryk for stærke følelser og meninger.

Men hvad der er allerværst er mennesker, som leger idyl. Hvor alting er udvendigt og skal se ud. Som altid roser, også hvor det ikke er relevant. Som pynter sig med smigrende ord og begreber.  Som ikke magter uenighed, og tror at man er uvenner, hvis man mener noget andet. Som ikke kan argumentere sagligt, men altid har en skjult dagsorden a la: Hvad vil hun helst høre, eller hvad tjener mig selv bedst? Føj, siger jeg bare. Hellere en dyr ed end en falsk ros.

Det er i øvrigt kun kvinder, som kan blive hysteriske! Hvorfor? Fordi det kun er dem, der har en hystera, som betyder livmoder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar