lørdag den 26. september 2015

Sund sanselighed

For mange år siden læste jeg en bog, der hedder "Sund Fornøjelse", skrevet af Ornstein og Sobel, som er læge- og psykologiforfattere. Den handler om sanselighed - og jeg læste den, fordi jeg var i gang med at skabe et Snoezelhus (sansehus) i forbindelse med "min" institution.

Fra bogen: En violinkoncert af Mozart har den samme beroligende effekt på en opereret patient, som en intravenøs dosis på 2,5 mg valium - synet af en guldfisk i et akvarium beroliger nervøse patienter før en indlæggelse - bestemte duftstoffer udløser adrenalin, der stimulerer vores aktivitets- og energiniveau - masssage dæmper galoperende blodtryk og regulerer de indre organers funktioner - vi bliver venligere til sinds af at se på grønt, vajende græs end at stirre ud på en grå baggårdsmur.

Alt sådan noget vidste jeg jo godt, skønt ovenstående er hentet fra hospitalsverdenen. Jeg arbejdede med handicappede børn, og havde gjort samme erfaringer. Og at arbejde med sanserne blev en dejlig og livgivende oplevelse for os alle.

Når man siger "sanselighed", er der mange, som straks får associationer i retning af vuggende hofter, ulmende erotiske gløder og slørede øjne, der gør os bløde i knæene. Nogle vil også mene, at disse salige fornemmelser da hører ungdommen til, eller er forbeholdt de rige og smukke.

Intet kan være mere forkert. At være sanselig er at være "sine sanser lig", d.v.s. være opmærksom, nærværende, registrerende og nydende til stede i sit eget liv. Det er den følelse, der opstår i et menneske, når livets blomst, fra at være en botanisk mulighed, udfolder al sin duft og skønhed i blomstrende livsappetit. Vore sanser er forbindelseskanaler til livet. Gennem dem kan vi holde os levende, aktive og tilfredse. Og vi skal hele livet huske ordene "use it or lose it"! For hvis vi ikke bruger dem, bliver vi til små, indtørrede mennesker, som visner mere og mere hen.

Jeg skal undlade at komme ind på, HVORFOR og HVORDAN det fungerer. Det er noget med "budbringermolekyler", transmitterstoffer m.m. som aktiveres, når sanserne stimuleres. Men enhver, der elsker at høre Beethovens violinromance i F-dur, lyden af sivenes raslen i vinden eller havets brusen, drikke en god Montgras Quatro, og spise en veltillavet oksemørbrad, ved, hvad jeg taler om.

Det er ren salighed og nydelse. Men det handler også om liv og død. For tidligt fødte børn tager dobbelt så hurtigt på i vægt, hvis de jævnligt berøres af en varm og blød menneskehånd, jordskælvsramte, der ligger begravet under tonstunge murbrokker, kæmper mere for livet, hvis de holdes i hånden af redningsmandskabet, mens udgravningsarbejdet foregår. Og vi andre elsker at blive nulret og masseret i nakken og under fødderne. men mange har levet foruden disse nærhedens gaver så længe, at de har glemt, hvor godt det er, og hvor meget de savner det.

Nogle mennesker anskaffer sig kæledyr som en slags kompensation, og pålidelige kilder påstår, at Danmarks samlede bestand af heste, kanariefugle, hamstere, marsvin, skildpadder, hunde, katte osv. betyder milliarder sparet i sundhedsvæsenet. Måske skulle man til at udstede kæledyr på recept!! (Bortset fra, at det kræver stort ansvar at have et kæledyr!!!)

Selve ordet "sans" kommer fra det indoeuropæiske "sent", som betyder "at styre hen imod" eller "bevæge". At sanse er altså at styre hen imod bevægende oplevelser - en vigtig pointe i forståelsen af sanseoplevelsernes kolossale betydning. Der ligger ikke bare skønne oplevelser gemt i god sanselighed, men det er også en af vore vigtigste kilder til energi, kraft og sundhed.

Spring ud i det!!!


tirsdag den 22. september 2015

Flygtningekrisen? - Jeg mener ikke noget!!!

Er jeg en ignorant, en verdensfjern og ufølsom borger i et globaliseret samfund, hvis jeg nu giver mig til at skrive om noget andet end flygtningekrisen? Der er flere grunde til, at jeg IKKE vil skrive om flygtningekrisen. Først og fremmest den, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal mene om den. Jeg hører, læser og følger med, så godt jeg kan. Men hver gang jeg tror, at "nu har jeg det" - så kommer der nye oplysninger og forplumrer min hårdt tilkæmpede "mening" - så-e - jeg venter og ser, hvad der sker.

En anden grund er, at jeg synes, der er ret så mange mennesker, som har mere forstand på den end jeg, der udtaler sig og skriver om den. Så hvis jeg også vil ytre mig om den, kan det kun være for at være med på beat'et. Endskønt der er ret så mange mennesker, for hvem dette ikke er et kriterium, der afholder dem fra at mene noget.

Så har jeg også tænkt, at jeg i min pensioniststatus vel må have oppebåret visse privilegier, såsom ikke at mene noget om et eller andet. Skønt det er en temmelig mærkelig følelse - som at befinde sig i ingenmandsland. Men faktisk er det en ret befriende ting, sådan at træde nogle skridt tilbage og se ud over landet - eller verdensdelen, og se, hvordan mennesker flytter sig.

For det er ikke kun flygtningestrømmen, der flytter sig. Det er også menneskers holdninger. Danskernes. Hvad de mente lige for lidt siden, mener de ikke i dag - for der har været nogle billeder, som "man skulle være et ufølsomt bæst for ikke at blive rørt af"! Og en indsamling, som viste danskernes gode offervilje. Og selv dem, som for 14 dage siden mente, at "vi kan ikke redde hele verden", mener i dag, at "vi bliver nødt til også at tage vores part".

Nu har jeg jo så heldigvis sagt, at jeg ikke vil skrive om flygtningekrisen, så man skal ikke beskylde mig for at mene noget om den. Næh nej, - det, jeg mener noget om, er, hvordan danskerne gebærder sig i denne "krise". For hvor er der dog mange beskyldninger og klichéer, som flyver én om ørerne.

Eksempler:
* Vi kan ikke redde hele verden
* Hvorfor er det pludselig tilladt at på en motorvej?
* Jeg kunne have 6 syrere i min bil, så jeg skyndte mig til Rødby
* Jeg ville give dem vand, men de kastede de fulde flasker væk
* Skal jeg rydde et værelse ovenpå, der kan vist godt bo en familie med far, mor og 3 børn?
* Kolding kommune har indlejet flygtninge på firestjernede hoteller
* Hele hans familie er dræbt, forældre, hustru og børn - nu har han blot en fætter i Sverige
* De har alle sammen sjovt nok familier i Sverige
* Vi vil ikke have dem her i Danmark, men vi bliver sure, når de heller ikke vil være her.
* De er utaknemmelige
* Grænsekontrol
* De stakkels, stakkels mennesker
* De har mobiltelefoner, så de er ikke fattige
* Det er de rige, der kommer herop, de fattige har ikke råd
* Nærområderne

Det ser ud, som om danskernes velvilje er stor i disse dage. Og vi røres og føler med. For vi er et ordentligt folkefærd. Lige indtil der sker noget andet. Blot ét menneskes fejltrin eller "terror", så vender stemningen. For det er ikke mere end nogle få måneder siden, at "Danmark var udsat for terror", og hvor politi, PET, religiøse ledere og diverse hjælpeorganisationer gjorde ALT, hvad de kunne, for at identificere og holde eventuelle terrorister ude. Og det VAR en helt igennem ulykkelig situation. Men det var ét menneske, der stod bag - selv om der så også var en baggrundsgruppe.

Men hvis ét menneske i morgen begår en terrorlignende handling - er det så slut med velviljen?
Søren Kierkegaard kunne ikke fordrage alt, der havde med "massserne" at gøre. Og jeg har lært noget væsentligt af ham. Masser består af enkeltindivider, og enkeltindivider er ansvarlige, - det er masser ikke - slet ikke en opportunistisk stemningsfyldt en af slagsen.

Og den kan vende, lige så hurtigt som "sort sol" over marsken!!!