I år har vi en del nyoptagelser, det er altid en stor begivenhed. Ritualet
består af flere prøver, som novicerne skal bestå. Bl.a. skal de kreere et
pulver, som skal have specielle evner. Da jeg selv for 330 år siden skulle
bestå, lavede jeg et orange pulver, som fik os alle til at grine helt uhæmmet.
Et år var der en, som var så uheldig, at vi alle faldt i søvn. Hun bestod
naturligvis ikke.
Jeg har vist tidligere fortalt, at vi altid flyver uden trusser, for det giver det
bedste greb om kosten, når man sidder på den. Tænk dig, et år var der en, der
havde glemt at smide trusserne, før hun steg på, så hun gled af og faldt lige
ned i pavens seng. Uh ha da da en ballade, der blev, for han ville ikke lige
lade hende gå og hun var ved at komme for sent. Så det... Og kardinalerne blev
skide misundelige, så paven havde et værre mas med at forklare, at han var helt
uskyldig, tihi!!
Jeg havde bålvagt i går nat, så jeg har sovet her i formiddag. Vi er jo altid nogle stykker, som holder bålvagt, men det plejer at være skægt, for vi deler altid nogle nye pulvere. I går fik jeg et, som kunne få enhver mand til at elske mig, men hvad fanden hjælper det, når der ingen mænd er?? Nej, det var virkelig øv, så jeg tog et andet. Men måske var det for stærktvirkende, måske var det fordi jeg havde taget det andet pulver først, jeg ved det ikke, men i hvert fald begyndte jeg at flyve – uden kost. Hende, der havde fremstillet det, blev helt forfjamsket, for det er en meget alvorlig forbrydelse ikke at have sin kost med, når man flyver. Jeg havde endda fået min ludbehandlet og havde omhyggeligt farvet hårene, så de fremstod i rette mørke stil. De havde et værre mas med at få mig ned igen, for jeg kunne faktisk rigtig godt lide det. Bl.a. så jeg en mand, som lignede julemanden, så ham ville jeg lige kigge lidt nærmere på. Det viste sig at være en spion, som julemanden havde sendt ud, for han mener, at vi hekse er ved at få lidt for megen indflydelse, og han er bange for, at hans egen er på tilbagegang. Ham fik jeg så hurtigt neutraliseret, for jeg havde jo stadig det første pulver i kroppen, hæ hæ hæ hæææææ!!! Han var helt til rotterne bagefter!

Jeg havde regnet med, at min yngste skulle med i år og optages, og skønt
hun har øvet sig enormt på at kreere et nyt pulver, har jeg frarådet hende at
tage med, før hun er helt sikker på, at det virker. Jeg er jo ind imellem
prøveklud for hende, og det kan jeg godt sige dig, det er ikke altid sjovt. En
dag havde hun lavet et pulver, som gjorde at mine ben begyndte at vokse helt
enormt. Jeg kunne slet ikke være i mit hus, så jeg måtte ud i haven, – men
desværre var det en af de dage, hvor det regnede helt vildt, så det duede heller
ikke. Heldigvis kom jeg i tanker om et neutraliseringspulver, som jeg engang
fremstillede, men du ved, hvordan det er, så kunne jeg ikke lige huske, hvor jeg
havde lagt det. Og inde i huset kunne jeg som sagt ikke være, så datter
måtte lede hele huset igennem, og det er ikke nemt, når alting står hulter til
bulter fordi jeg er ved at få lavet nyt køkken. Hun fandt noget, som vi troede
godt kunne være det, så det fik jeg. Men det virkede ikke. D.v.s. det virkede,
men ikke på det, det skulle. Derimod holdt det op med at regne, – det var også
godt nok, for så kunne jeg da være i haven. Benene havde jeg været nødt til at
bukke sammen, det ene måtte ligge op ad forsytiabusken, og det andet op ad
blommetræet. Og hovedet havde jeg i børnenes sandkasse. Gudskelov ophævedes
virkningen ved midnat, så jeg igen blev mig selv. Sådan da. Jeg havde de værste
tømmermænd i form af stærke smerter i ben og ryg, det får jeg altid, når jeg har afprøvet et nyt pulver. Mine veninder tror, jeg fejler noget alvorligt, og jeg lader dem bare blive i troen, for der er visse fordele ved at være handicappet.
Nå, jeg må ud til de andre igen, for vi er ved at øve en dans til i aften.
Den skal nemlig have præmiere nu, og det er SÅ spændende, om den virker. Det
handler nemlig om, om man kan blive gravid UDEN en mands hjælp. Hvor kunne det
være interessant, hvis det lykkedes. Men du hører nærmere.
Se you later alligator!!
Se you later alligator!!
Kærlig hilsen
Tusnelda alias Ingrid