onsdag den 20. marts 2013

Har du hemmeligheder?

Det er de underligste ting, man kan komme til at diskutere. Og have forskellige holdninger til. Men som - når man tænker nærmere over det -  kan vise sig at rumme temmelig vigtige ting.

Jeg har vist det, man kan kalde et åbent liv. Så vidt jeg ved, har jeg ingen hemmeligheder. Det er der nogle, som synes er en stor fejl. Selv synes jeg, det er en stor lettelse. For det første er jeg fri for at gå og huske på, hvad jeg har sagt til hvem. Og for det andet mener jeg, at jeg dermed får det mest autentiske liv, der kan fås.

Som filosofisk retning hælder jeg mest til eksistentialismen, og derfor har jeg også det meste af mit liv været optaget af denne ismes holdninger. Jeg har tilegnet mig mit liv i ansvarlighed, både det af livet, jeg selv har været herre over, men - og det er især væsentligt - også det, jeg ikke har været herre over, og som er kommet til mig udefra. Det er alt sammen blevet til MIT liv.

Da jeg var yngre havde jeg store perfektionistiske ambitioner. Og mit livs fiaskoer, forkerte valg, nederlag, holdt jeg for mig selv. Dumheder fortalte jeg kun, hvis der kunne grines af dem. Men engang, da jeg stod i en meget vanskelig krise, oplevede jeg, at jeg krakelerede overfor mine underordnede, - og at jeg ikke døde af det, men derimod fik hjælp. Og da jeg senere var udsat for alvorlig sygdom, blev jeg meget bevidst om, at jeg følte en lettelse og samhørighed med andre mennesker, når jeg bad om hjælp, hvad jeg ikke havde været god til tidligere.  At aflægge perfektionismen og kontrollen med alting var svært, men jeg mener, det er lykkedes efterhånden.

Hemmeligheder? Jeg mener, at jeg forsøger at leve et ordentligt liv etisk set. Og der hvor det mislykkes for mig, er jeg villig til at indrømme det. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle hemmeligholdes. Og hvis nogen har lyst til at fortælle mig, at det eller det er uetisk, så er jeg villig til at høre på det. Det er ikke sikkert, jeg ændrer det, men jeg vil gerne diskutere det. Jeg vil gerne kunne se mig selv i spejlet om morgenen.

Engang imellem er der nogen, der har fortalt mig, at jeg gør mig selv sårbar ved at være åben om alt i mit liv. Det er muligt. Men det var værre at bære de tunge byrder, dengang jeg ikke var åben. Jeg udsætter også mig selv for at få feed back af andre. Det anser jeg for at være et gode, især fordi jeg lever alene, og dermed ikke får det af en partner dagligt. Mine 3 voksne børn er nok de dygtigste til at give feed back, og de får det også af mig. Kunsten er at kunne give og modtage det med respekt og kærlighed. Her er det rigtig godt at have en familie, som elsker en, og som man elsker, at øve sig på.

At leve et åbent liv betyder ikke, at jeg kommer brasende med "det sidste nye" om mig selv i tide og utide. Men det betyder, at der ikke er noget, der er tabu. At ethvert emne kan vendes, når det er tiden til det. Det eneste, der er absolut tabu, er andres hemmeligheder, som jeg har fået betroet. De kan ikke vristes fra mig, det er helligbrøde.

Er du uenig i min holdning til hemmeligheder, så lad mig det vide. Jeg vil gerne vide, hvor jeg evt. tager fejl!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar